Sprogets indflydelse på den langsigtede erhvervsuddannelse

De sproglige forudsætninger på den langsigtede erhvervsuddannelse grundlægges i familiens skød og i en bred kommunikationsflade, der betinger udviklingen af et begrebsapparat. Da kommunikation er et komplekst begreb i sig selv i et informationssundfund, er der i overskriften belæg for en uddybende redegørelse for de samfundsskabte mekanismer, der har forårsaget den nuværende grundkonflikt som uddannelsesstrømmen har skabt.

Den nye samfundsorden og den deraf forbundne model for en langsigtet erhvervsuddannelse, er en adapteret struktur, som overordnet hviler på økonomiske udviklingsprincipper. Den nye samfundsorden har sine kommunikative fordele men også ulemper, da dens fremfærd egentlig ikke har behov for at opretholde de statiske, traditionsnormerede moral- og værdirelationer, fangerkulturen var afhængig af for at overleve. Den danske filosof, Ole Thyssen giver i sin bog “Den anden natur” (Vindrose 1982) et ganske godt billede af, hvad der foregår. Følger vi hans udlægning, kalder vi fangerkulturen for den første natur, hvor livets cirkulære principper er meningsfyldte og forståelige for alle. Den anden natur er den europæiske kultur, der prøver at styre naturen. I et fangersamfund spiser man forman er sulten, men i et senkapitalistiske postmoderne samfund spiser man undertiden, fordi det er ganske hyggeligt.

Fangerkulturens livsform baserede sig på mændenes præmisser, fordi familiens overlevelse var afhængig af deres færdigheder. Opdragelsens vigtigste opgave var da også at få reproduceret mandlige dyder til drengene hurtigst muligt og at få drengene gjort til fangere. Der var kontinuitet og ritualisering. Til det brug var kommunikationssproget (grønlandsk) rendyrket og særdelse meningsfyldt, fordi det var en eminent fangst- og vejrbaseret sprogkode, som begrebsliggøre alle sprogmæssige situationer, det statiske liv indeholdt. Den sproglige faktor dækkede også de erhvervsmæssige, emotionelle, moralske og de værdirelaterede kommunikationsnormer og krav. Det sociale netværk var tryghedsbærende for de flittige og dygtige fangere, der var i stand til at skaffe hjælp til veje i krisetider. Det var så at sige et klasseløst gruppesamfund, hvor kommunikationens højeste beslutningstagere var de såkaldte ‘vise mænd’, altså livserfarne, som var almægtige. De styrede ud fra overlevelsesprincippet, som butiksdriften og vareforsyningens udvikling unødvendiggjorde og forandrede, fordi systemet ganske hurtigt ændrede vane fra naturalieøkonomi til planøkonomi.

Etnologen Thomas Høyrup har gennem sine undersøgelser og afhandlinger om livsformer klargjort, at den traditionelle og primitive kommunikationssprog og den moderne alle mod alle kommunikation i virkeligheden baserer sig på samfundsmæssige klassificeringskategorier, som den vesteuropæiske imitationsstrategi ikke kan undgå at skele til i den forandringsproces, som blev sat i gang i 50’erne i Grønland Også dengang var det kommunikative nøgleord uddannelse til fremtidig informationssamfund, hvor individualiteten og her og nu værdinormen i vore dage erstatter den tradition- og ritualbaserede gruppe- og fællesskabsnorm med en direkte og stærkt hierarkisk infrastruktur.

I henhold til Thomas Høyrup skelner den selvstændige livsform, som den traditionelle fangerkultur hidhører, ikke mellem arbejde og fritid. I det gamle Grønland var tid et relativt livsbegreb. Livet var derimod alt i en meningsfuld helhed og var en afhængighed, der tilpassede sig naturens lunder. I den nuværende selvstændiges livsform er tid blevet et økonomisk begreb, da den overordnede og nye samfundsmekanisme pålægger både de små og store økonomiske kredsløb byrder for at få den bureaukratiske planøkonomi til at hænge sammen med udbud, efterspørgsel, global konkurrence og den fremtidige forhandlingsøkonomi, som er en blandingsøkonomi, hvor den offentlige sektor har stor betydning for samfundsøkonomien.

Den næste livsformmodel, som Grønland skaber i hastig tempo, er lønarbejderlivsformen, der i sin grundholdning betragter arbejdet som middel og fritiden som mål med den ordinære institutionalisering til følge. Denne livsform ændrer den første natur-tradition radikalt, fordi mennesket dér selv er det skabende, hvor naturen og samfundets mange uskrevne love er personfikserede. Den anden naturs genstridige konformitet efterfølges af et urbaniserende kaos ved gennem de sidste fire årtier (1950-90) at skrue en lineær og foranderlig kapitalisering sammen, der i det store og hele betinges af massernes lønarbejde. På kortest mulig tidsperiode bliver den nye samfundsorden indført. den adapterer en ny kultur- og medial kommunikationsform med en begyndende opdeling mellem rig og fattig, mellem frihed og tvang, mellem den frie og den institutionaliserede samfundsborger.

I lønarbejderlivsformen er kapitaliseringen en kommunikativ styreform. Resultatet er meget mærkbart over for fangersamfundssprogets begrebsapparat, som under det videre forløb oplever uanvendelighed i den komplekse og urbane forandring. Det mister terræn som et alment, begrebsdannende, kvalificerende og kompetencegivende værktøj, fordi den fremtidige målsætning i en kapitalorienteret samfundsorden beror på et ekstremt hurtigt kommunikationsnet, hvis konkurrencemomentet ikke skal tabes på gulvet. “Time is money”-motivet er en verdensomspændende dimension, der sammen med teknologiseringen også har krav på en international, ligestrenget og supereffektiviceret massekommunikation med lysets hastighed og med et sprog, der kan sende et budskab frem på skærmen med efterfølgende økonomiske gevinster. En risikovillig kapital til at investere med giver en langsigtet og bærbar prognose. Denne lønarbejderreform er blevet virkeliggjort med fisk som ressourceobjekt.

De positive fordele er iøjnefaldende, men de kultursproglige minimeringer har også haft deres tiltag over for den gamle samfundsorden som helhed, da klassesamfundet er tvunget til at elitære sin uddannelsesstrategi, fordi en lønarbejderlivsform uden højt uddannede og et bæredygtigt, velkonsolideret og konkurrencedygtigt erhvervsliv med en langsigtet økonomisk planlægning, får det økonomiske kredsløb til at stagnere og at bryde sammen.

Derfor er uddannelsessystemet i lønarbejderlivsformen hele tiden opprioriteret, progressiv og i højere grad end hidtil internationaliseret. MEN basisskolen - fremtidig folkeskole - må på det bestemteste ikke nedprioriteres. Det er den foranderlige teknologis bærende stolpe og grundlæggende bastion.

Folkeskolen er en kommunikativ institution, der fortsætter, dér hvor lønarbejderlivsformen får familiestrukturen til at krakelere på grund af den økonomiske arbejdsdeling. Den form for enhedsskole, vi bygger op i halvfemserne, er i sin grundholdning kommunikativ intergrerende og individuel differentierende mod en effektiv elitering med dansk og engelsk som fremmedsprog og grønlandsk som hovedsprog, et kultursprog, der materialiserer sig og tilpasser sig det økonomiske, erhvervsmæssige og teknologiske begrebsapparat i informationssamfundet med sigte på en karrierelivsform, der i følge Thomas Høyrup er en vigtig faktor i realiseringen af den nye samfundsorden.

Naturligvis er Thomas Høyrups kategoriseringsformer ikke rigoristiske, fordi vi alle godt kan erkende, at det er meget svært at ændre livsform. Det sker ikke fra dag til dag. Men da karrierelivsformen er en typisk livsform i fremtidens informations- og kommunikationssamfund, er den, den langsigtede erhvervsuddannelse må relatere sig til. Hvad den sproglige dimension angår, er det indlysende, at folkeskolen må grundlægge begrebsapparatet, som skal bruges på højere uddannelser, der skal producere hvervsaktive i en årrække, så basalt som overhovedet muligt. Skolens basisuddannelse skal være så god, at den kan honorere højere uddannelsers maksimering af kravene uanset hvilken sproglig dimension, der anvendes i internationaliseringen.

For at kunne gennemføre karrierelivsformen er det tvingende nødvendigt, at grundskolen både er vidensbaserende og meningsdannende hvad moralske etiske, æstetiske, filosofiske, psykologiske værdi- og normrelaterende historiske forhold angår. De bidrager til forståelsen af mennesket og tilværelsen i almindelighed. Grundskolen må skabe grobund for en erhvervsmæssig og social demokratisering med henblik på en hjemmestyreopdragelse. Den skal operere med kulturcentertanken, interesseorientering og fleksibilitet. Den må sigte på såvel erhvervsdifferentiering som fagdifferentiering og etabler en sprogdifferentiering i takt med integrationstankens landvindinger.

Folkeskolens vægtning af sprog og moralske værdier er meget afgørende for sprogets indflydelse på den langsigtede erhvervsuddannelse, hvad de akademiske uddannelseslinier angår.

Hvis man i et frugtbart samarbejde mellem hjemmet og grundskolen praktiserer skoleudvikling ud over de generelle krav og har en boglig/akademisk linie i sigte, er den gymnasiale uddannelse et nærliggende valg, hvis man iøvrigt opfylder de gældende bestemmelser for at blive optaget. Den gymnasiale uddannelse er en dansk uddannelse med grønlandsk som ligeberettiget fag på lige fod med de øvrige med samme høje krav.

Vælger man en langsigtet, elitær og akademisk erhvervsuddannelse, skal man derfor gøre sig helt klart, at den sproglige dimension ikke er rudimentær. Den gymnasiale uddannelse er i sin opbygning en skoleform, der i sit formål udvikler paratviden fra folkeskolen. De grundlæggende færdigheder omformes til at udvikle og uddybe et bogligt og vidensmæssigt område, hvis krav om selvstændighed, evne til at strukturere et forløb samt udvikle modenheden vægtes meget højt. På den gymnasiale uddannelse, som er en basisuddannelse og nøgle til videregående uddannelser, er de sproglige krav kun nationalorienterede. Uddannelsens formål er internationalisering uanset hvilken sproglig dimension, der kræves i det videre forløb. Alle fag og faglige tendenser er lige vigtige!

Den gymnasiale uddannelse hviler ved lov på de vesteuropæiske høje krav, fordi den akademiske erhvervsuddannelse for de flestes vedkommende også foregår på universiteter i udlandet med internationale standarder. Her må etniciteten vige uanset herkomst. Videreuddannelseskravene er i sig selv vedtagne internationaliseringer, som man ikke skal slække i den fremtidige udvikling, hvis målsætningen er globalisering af erhvervsuddannelsen på lang sigt.

Den gymnasiale uddannelse er en voksenuddannelse, som ikke bare øger vidensmængden men tenderer et krævende studiemiljø. Der skal for alvor arbejdes intensivt med det internationale begrebsapparat. Kan man ikke få et brugbart terminologi i alle de ligestillede faglige kompetencer vil fremtidigheden og dermed effektiviteten, konkurrencedygtigheden o.s.v. blive ved med at halte bagefter Vesteuropa. Den sproglige dimension er på lige fod med de øvrige farlige krav en database, hvor der kræves modenhed og beslutsomhed med kontante honoreringer til følge.

Den nye samfundsordens basale nøgleord er uddannelse i alle livsformerne.

Den fremtidige karrierelivsform, som den samfundsøkonomiske, erhvervs- og elitefremmende udvikling vælger, har en sproglig dimension som alene er afgørende for valget af erhvervsretning eller den akademiske dimension. Skal vi i fremtiden vælge at spille med i den nye verdensorden, er det uhyre nødvendigt at præcisere konsekvenserne af professionalismen.

Det er ikke sådan, at grønlandsk eller dansk forsvinder til fordel for engelsk og andre internationale sprogkoder, men at det er hjemmenes, folkeskolens og vores pligt, at den sproglige, faglige, modenhedsmæssige, opdragelsesmæssige og bevidsthedsmæssige side af sagen er i orden. Endelig må selektionsfasen i eliteringen fra folkeskole til gymnasial/boglig erhvervsuddannelse være så målrettet og konsekvent, at modersmålet er stærk nok til at tåle en generel fremmedgørelse.

I dag må vi erkende, at hverken det danske eller grønlandske sprog kan klare den verdensomspændende teknologi uden at låne udtryk. Hvis målet, renset for al national og emotionel beklemthed, er, at vi skal klare os internationalt på den langsigtede erhvervsuddannelse, må vi fremme en nyttig pragmatisk og procesorienteret strategi. Vi må gøre os klart, at den nationale identitet er kulturbetinget.

Internationaliseringsstrategi hviler på en konstruktiv og lynhurtig kommunikation på tværs af den oprindelige sprogdragt, vi bærer på. Den falmer ikke, hvis den er syet godt sammen til at præsentere et lands gode renommé ud ad til.

Nuuk
aaju 20/3-94