Det tatoverede budskab

Der er gennem de seneste år opstået et begreb, som nogen kalder »den nordiske krimi«. Bøger, som ganske vist har et morderisk grundmønster i bedste kriminalromanstil, men hvor det langt fra er den kriminelle handling, som er det bærende element. Heller ikke opklaringsarbejdet med dets indviklede intriger er det vigtigste, selv om det naturligvis er dét, som skaber den elementære spænding i bogen. Nej, det virkeligt interessante, det virkeligt medrivende er skildringen af den spænding, som opstår mellem bogens personer, efterhånden som handlingen skrider frem og de spegede tråde i handlingen redes ud. En spænding, som fra bogens begyndelse blot anes som en dirrende undertone, noget som er mere anet end husket, men som alligevel ligger et sted i underbevidstheden og borer som en torn i kødet.

»Det tatoverede budskab« væver et spraglet billedtæppe med islæt fra såvel Grønland som Danmark og Norge, og det kan være svært at slippe bogen, når man er gået i gang med at læse den.

Præsentation af ”Det tatoverede budskab”, roman af Kristian Olsen aaju. Bogen er indstillet Det Nordiske Råds Litteraturpris 2011 af den grønlandske forfatterforening.

Roman med nordiske relationer
Kristian Olsen aaju er i Grønland og i Danmark kendt som både digter, roman- og novelleforfatter samt som billedkunstner. Hans romaner og noveller handler om konflikter mellem mennesker i den moderne udvikling fra et fangersamfund til et industrisamfund, hvor identiteten jævnlig kommer på spil gennem en søgning eller en konstatering. Hans billeder handler om mennesker i samme situation. Hans seneste bog ”Det tatoverede budskab” er en beretning om en familiehemmelighed med flere lag, skrevet af et familiemedlem, som i sin fortælling har brugt en gåde, der tilspidses undervejs som en kriminalgåde. Et familiemedlem, socialrådgiver Nanna, bliver af sin samlever, en politimand og som i en periode har undret sig over en henlagt selvmordssag, opmuntret til at tage sagen op for at finde ud af dens rette sammenhæng til trods for et sandsynligt og tabubelagt forløb. Efter sin samlevers død efter en alvorlig sygdom tager Nanna sig sammen til at føre samleverens sidste ønske ud i praksis ved at opsøge en adresse. Derved kommer hun til at møde juristen Linda, som åbner op for den lukkede sags sandfærdige handling, hvis pejlemærke er et vejnavn med nummer. Vejens navn og et nummer er en tatovering på selvmorderens skamben. Gennem samtalen får Nanna vished for, at tatoveringen er et symbol på et ubrydeligt søsterskab i klassisk forstand mellem en spagfærdig grønlandsk pige, der bliver sendt for første gang til et kort Danmarksophold for at lære dansk og en selvglad og skrupforelsket dansk teenagepige. På et afgørende møde mellem socialrådgiver Nanna og juristen Linda, får den angrende Linda en kærkommen mulighed for at lette sin meget dårlige samvittighed i sit søsterskab ved at financiere Nannas rejse til Nuuk, hvor hun gennem sine kontakter får opsporet gådens overraskende og rette sammenhæng, som også beretter om sprudlende kærlighed, indædt had og uforsonlig misundelse. Romanen er disponeret på en spændende måde og plottet er velgennemtænkt uden for mange svinkeærender og indviklede analyser. Handlingen giver læseren en intens og undertiden en filmisk oplevelse, fordi de forskellige lag i handlingen inddrager flashbacksituationer, hvor hoved- og bipersoner følges på fiktive rejser i Norden, både i Danmark, Norge og Grønland samtidig med, at forfatteren bestræber sig på at erkende det gode, identitetsskabende og betryggende samarbejde imellem de tre nordiske lande.

CX