aaju.gallery - da grønlandsk kunst blev moderne

Balle Ungdomsskole årsskrift 1970

(1970) - Digt, brev og tegning

Elevforeningen og tryk i Jelling Bogtrykkeri.

Balle Ungdomsskoles Årsskrift 1970
Balle Ungdomsskoles Årsskrift 1970

balle ungdomsskole årsskrift 1970

balle ungdomsskole årsskrift 1970

balle ungdomsskole årsskrift 1970
balle ungdomsskole årsskrift 1970

balle ungdomsskole årsskrift 1970


Sommeren, som har været skelsættende for os, er nu gået.
Vi er kommet til Upernavik, en af de nordligste byer i Grønland med hunde og hundeslæder. Jeg er blevet ansat på Prinsesse Margretheskolen her. Den er beregnet for 150 skolebørn.
Vi ville meget gerne have skrevet til hver enkelt fra nær og fjern, men den knappe tid tillader os ikke at skrive i hånden til alle de mennesker, vi føler en trang til at sende en julehilsen til.
Det er vort håb, at I holder den fredeligste jul i Danmark, som vi på alle måder regner med at holde her i Upernavik.
Vi sender eder de bedste ønsker om en g l æ d e l i g e  j u l og et godt n y t å r. Vi håber, at julen for eder vil genskabe den fredfyldte stemning, som vi komme i, når tiden nærmer sig med stormskridt og med forventning hos børnene.
Vi ønsker eder en rigtig g l æ d e l i g  j u l, en højtidsdag i en verden, hvor mennesket stønner af hastværk. Hvor den indre spænding og forvirring er herskende i mange retninger.
I Upernavik har vi det tilfredsstillende. Vi bor godt og har et type 25 hus et halvt hundrede meter fra den meget smukke kirke.
Vi har nydt naturen, som har betaget os enormt. Vi har oplevet solnedgange, vi kan se for os, når mørketiden er over os om et par dage. Naturen har endnu en levende lysfølsomhed i denne tid, hvor vores sidste skibsforbindelse til omverden medtager vort julebrev. Når brevene kommer ind gennem eders brevsprækker, vil de fleste store byer have pyntet op til julehandelen.
Alle granguirlander vil udsende julens salmer hver dag, og forretningsvinduerne vil bugne af julevarer til en pengejul, som i sommer er blevet fjernt for os. Vi kan nu med sindsro forestille os de trætte ekspedienter og folk, der tager til udlandet for at opleve en behagelig jul.
Vi pynter ikke byen op med granguirlander. Den har sneen som en festdragt. Vi vil pynte husets stuer og gøre det ekstra fint. Vi vil synge julens samtlige salmer og nynne med i radioens juleudsendelser. I disse stuer vil vi fejre verdens lysfest.
Vi vil spise en juleand for derved at understrege den tradition, vi kommer fra. Vi vil også danse om juletræet og få julens gaver. Dermed vil vores jul ikke være færdig. Så begynder menneskenes jul. Folk vil skabe en kontakt, der viser samhørighed. En fælles glæde, der understreger den hellige jul, hvis budskab når ind i hjertet hos den lille befolkning i en af verdens nordligste egne.
Vi sender fra Upernavik de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi vil tænke på familier, venner og bekendte og deres julefest, når det sidste skib har rundet pyntet og næsset med vor julehilsen til dem. Vi vil føle os lidt beklemt ved situationen, men håbet vil tænde julens lys og tænde en ægte forventningens glæde i os alle fire.

De bedste hilsener.

Lise, Aviâja, Ilánguak og Kristian Olsen
B. 360,
3962 Upernavik

balle ungdomsskole årsskrift 1970