Efter et besøg i Syrien, længe inden vanviddet tog fart med borgerkrig og andre uhyrligheder, afleverede aaju et puslespil han havde fået lavet ud fra et fotografi. Der er 308 brikker.
Tit og ofte talte far og jeg om hvor mange mennesker, der aldrig lykkedes med at performe over deres evne og når de endelig forsøgte kludrede de i det og jokkede i spinatten, så vi andre måbende stod tilbage og tog os til hovederne og kun kunne udbryde: I guder… Det blev startskuddet til 'Amøbe Design" - et firma uden intelligent ledelse og uden åndelig kapita - en slags spydig kommentar til åndsamøberne derude !!!
Nogle få produktioner blev det til - bl.a. en sweatshirt, nogle bøger og tryksager samt et fedt logo.
I forbindelse med VM i Kvinde-fodbobld, der blev afviklet i Finland - så var far flere gage på Stadion i Helsinki - en af gangene var for at se Finland spille mod Danmark.
Og som den patriotiske og upartiske person, han altid var, så opfandt han et nyt flag: En blanding af det finske og det grønlandske flag.
Heraldikkens gamle mestre ville have frydet sig.
Udfordringer er til for at løses - og en monoski, der er sønnikes store passion midt i 80'erne bliver udsat for aajus malerpensler. Motiverne er lette at genkende, strøgene sidder lige hvor de skal og den stolte ejer af verdens eneste kunstneriske monoski er afbildet i en fortolkning ude på spidsen af skien…
I gennem en årrække blev alle bøger, der blev udgivet på grønlandsk anmeldt af aaju. ALLE.
Mindes stadig hans besvær med at vurdere en ståbi for en Mazda 1600…!!!
Ellers nød han at være med til at have fingeren på pulsen og sørge for at folk, oversættere, publikum og forfattere fik som de havde fortjent.
En grøn flodhest i hård plast. Der skal skisme meget fantasi til at forestille sig hvor den ide kom fra. Ikke desto mindre blev mange lerfigurer udarbejdet inden det endelige forslag blev støbt og produceret.
Det er ikke lykkedes mig at finde et eksemplar fra starten af 70'erne. Skulle nogen være i besiddelse af den vil jeg meget gerne have et fotografi af den. Please.
Copyright: ilanguak olsen, https://iqo.dk skriv til galleriet